Cocktailparty

Formål
Eleverne skal lære nye begreber at kende via dialog. Opsamle på et emne eller som introduktion på nyt emne for at finde ud af niveauet hos eleverne.

Antal elever
0-30

Materialer
Begreber skrevet på pap. Blyant og papir til hver elev.

Rum
Skolegården eller ryddet klasseværelse

Aktiviteten
Læreren skriver begreber ned på kort, som eleverne skal introduceres til. Her følger også en forklaring. Man løber rundt imellem hinanden, hvor man hele tiden finder en ny makker. Hver gang stilles spørgsmålet om, hvad begrebet betyder. Hver person stiller sit spørgsmål til hinanden. Hvis man gætter begrebet, så skriver man et point på sit papir. Cocktailparty er færdigt, når alle har snakket med hinanden.

Udvidelse
Aktiviteten kan bruges i alle sammenhænge. Bl.a. god til at opsamle på et emne, hvor det kan være spørgsmål til et forløb eller blot en enkelt tekst/bog.

Eksempel
Spørgsmål/begreb: Episk tekst Svar: Fortællende tekst, skildrer et handlingsforløb
Spørgsmål/begreb: In media res Svar: Historien startes lige på og hårdt
Begrebskort til genren, noveller. Der kan varieres imellem emner og sværhedsgrad.