Hvordan?

Hvordan implementeres bevægelse i skolens hverdag?

Alt peger på at bevægelse for eleverne i skolen giver bonus – både på kort og lang sigt. Meget forskning viser en sammenhæng mellem bevægelse og læring, sundhed og trivsel.

Idrætslæreren kan være med til at sætte bevægelsen på dagsorden. Se denne artikel fra Dansk Skoleidræt som sætter fokus på idrætslæreren som vejleder. Artiklen er med ministeren Christine Antorini, forsker Jesper V. Seelen samt undertegnende, Mikael Lytzen: http://infolink2003.elbo.dk/Skoleidraet/dokumenter/doc/8594.pdf

Det er vanvittigt at tro, at man kan sidde på sin flade og lære noget (K. Fredens)

Didaktiske overvejelser

  • Flowmodellen af Csikszentmihalyi hjælper til at øge fokus på at skabe flow for eleven. Dvs. øge koncentrationen, indre motivation og frem for alt skabe balance ml. udfordringen og kompetencer
  • Elevinddragelse er væsentlig for elevernes motivation. UVM har i deres materiale “Bevægelse i udskolingen” en model om Elevinddragelse
  • I UVM´s materiale er der også en model, som kaldes bevægelsesglæde. Med den kan der skabes en større bevidsthed om hvad der skaber trivsel og motivation for eleven såvel som klassen. Der er gode eksempler på, hvordan der kan arbejdes med de 4 områder. Vis eleverne modellen omkring elevinddragelse og herefter arbejdes der med bevægelsesglæde-modellen. Brug god tid i starten – herefter kan den anvendes i relation til de daglige bevægelsesaktiviteter med klassen. Tryk her for at arbejde med bevægelsesglæde-modellen.
  • Blomsten af T. Moser hjælper til at se krop, læring og bevægelse som en helhed. Modellen hjælper til at fokusere på en eller flere læringsområder. 1) det sociale 2) kognitive 3)  emotionelle og 4) motoriske. Ofte ser vi et samspil imellem de forskellige områder/blade. Figuren viser yderligere at kropsligheden og læringsområderne på den ene side altid har et biologisk fundament og på den anden side også altid er påvirket af historiske, kulturelle og samfundsmæssige og mere konkrete kontekstuelle forhold. De sidste to perspektiver understreger at krop, bevægelse og læring ikke alene kan anskues i et biologisk eller psykologisk perspektiv (kronbladene). Kropslig læring er også kontekstuel og kulturel læring.